Skylning af gearkasse
En bjørnetjeneste din bil ikke har godt af
Mange billister med automatgearkasser bliver rådgivet forkert i Danmark. I de seneste kvartaler er snakken genoplivet i diverse bilfora og på værkstederne: Skal man skylle sin ældre automatgearkasse eller ej? Denne problemstilling er igen blusset op efter salgsfremstød over hele landet fra producenter der sælger olieskiftmaskiner. Disse producenter har naturligvis en vis interesse i at flest mulige billister bestiller skylninger på værkstederne rundt omkring i landet.